Rebozomassage

Rebozomassage hos Jordemodertryghed giver total nydelse og afslappelse, og vil få dig til at mærke dig selv og din baby på en helt ny måde.
Rebozo er navnet på et langt sjal, der bruges til at lave rystende, vuggende og strækkende bevægelser med din krop. Den løsner op i de muskler og ledbånd, der kan være svære at nå med almindelig massage, og som ofte er ømme, når du er gravid. Rebozomassagen kan også mindske ødemer (vand i kroppen), lindre graviditetsgener, og give dig større bevægelsesfrihed.
Rebozomassagen er kilden til total afslappelse og velvære for dig og din baby. Der udskilles nemlig oxytocin (kærlighedshormonet) og endorfiner ved massagen, der kan gøre, du oplever at føle større overskud og ro.
Rebozomassagen kan også hjælpe dit barn bedre ned i bækkenet, og hjælpe barnets hovedet med at indstille sig optimalt til fødslen.
Udføres rebozomassagen hen mod slutningen af din graviditet kan, den også laves som en fødselsmodnende behandling, der øger oxytocinniveauet, der også er vefremmende.
Vælger du rebozomassagen som fødselsmodning, kan den for optimal effekt, kombineres med akupunktur og eller hindeløsning (kan bookes som tilvalgsydelser).
Jeg vil anbefale dig at komme i behageligt og løstsiddende tøj uden nitter eller udvendig lynlås.
Jeg vil i forbindelse med en rebozomassage altid mærke på din mave, vurdere barnets position og vægt, og lytte til hjertelyd (efter uge 20+0). Massagen tager udgangspunkt i dine behov, hvorfor jeg også vil spørge ind til din graviditet.
En rebozomassage vare ca. 60 minutter alt inklusiv og koster 650 kr.