Tryg I Fødsel - fødselsforberedende forløb
Tryg I Fødsel
- fødselsforberedende forløb
Fødselsforberedelse på små hold i København og Dragør.
NYT: Du kan nu både deltage ved fysisk fremmøde, live online eller en kombination. Du bestemmer selv alt efter, hvordan du har det i forhold til Corona. Du booker fortsat via knappen til venstre eller i bunden af siden.
Ved fysisk fremmøde sikre vi god afstand, afspritning og udluftning så du trygt kan møde op.
Tryg I Fødsel er et fødselsforberedende forløb, hvor du bliver klædt grundigt på til en tryg fødslen med jordemoderfaglig viden, fødselsforberedende træning, visualisering og vejrtrækningsteknikker. Du bliver forberedt på de tanker og situationer, du kan møde undervejs, der gør dig i stand til at træffe de beslutninger, der er vigtige for dig i graviditeten og fødslen.
Du undervises og guides af fysioterapeut og yogainstruktør Sabrina Haugaard, der ejer Storm og Rod Medicinsk Yoga og privat jordemoder, gravidmassør og gravidakupunktør Sophia Palm, der ejer klinikken Jordemodertryghed.
Dette forløb er det helt rigtige valg for dig, hvis du ønsker at stå stærkt og forberedt, så du kan være en aktiv deltager i din egen fødsel.
Tryg i fødsel består af 5 moduler á 2 timers varighed, fordelt over 4 onsdage, samt 1 søndag. I det sidste modul inviteres din partner/fødselshjælper med, og i bliver sammen klædt på til at danne et eminent fødeteam.
Vi anbefaler at du starter på holdet, når du er mellem uge 26 og 34.
Tryg i fødsel - fødselsforberedende forløb koster i alt 2095 kr.
Inkluderet i forløbet er træningsprogram, visualiserings- og vejrtrækningsøvelser og en guide til rebozo og fødestillinger.
NB: Der skal min. være 3 tilmeldte par, før at fødselsforberedelsen afholdes.
Modul 1
Introduktion
Viden om:
-
den sidste del af graviditeten
-
oxytocin
-
forberedelse mentalt og praktisk op til fødslen
Fødselsforberedende træning
-
Yoga der giver din gravide krop mental og fysisk styrke samt udholdenhed.
-
Træning af det dybe rolige åndedræt, der skaber nærvær til din baby og stimulerer den rolige del af dit nervesystem.
-
Visualisering af det gode som du har i vente (fødslen).
Modul 2
Viden om:
-
fødslens start
-
den latente fase af fødslen
-
redskaber til håndtering af den latente fase
Fødselsforberedende træning
-
Afspændende yogaøvelser og hvilestillinger der virker smertelindrende under din fødsel.
-
Bækkenbundstræning hvor du guides til at finde balancen mellem aktivering og afspænding. Skaber samtidig et vitalt underliv til før og efter fødslen.
-
Visualisering: Bibehold et positivt mindset (farver)
Modul 3
Viden om:
-
den aktive fase
-
smertelindring
-
kontrol i fødslen
Fødselsforberedende træning
-
Yoga med fokus på din indre styrke og kvindelige fødselspower.
-
Åndedrætsopmærksomhed på håndtering af stress, uro og angst under den aktive del af fødslen.
-
Afspændingsteknikker der hjælper dig med at kunne rumme og acceptere det, der sker for din krop og sind lige nu.
-
Visualisering: Brug veernes rytme til din fordel (bølger).
Modul 4
Viden om:
-
nedtrængnings - og pressefasen
-
efterbyrdsfasen
-
amning
-
den første tid som nybagte forældre
Fødselsforberedende træning
-
Yoga hvor du træner at give slip både under aktivitet og i hvile.
-
Opmærksomhed på åndedrættet under pressefasen.
-
Visualisering: Brug din kvindelige styrke og fødeinstinkt (Empowerment)
-
Genopfriske teknikker i som hold vælger at repetere
Modul 5
(inkl. din partner/fødselshjælper)
-
Kort repetition
-
Partnerens/fødselshjælperens rolle
-
Rebozoøvelser
-
Fødestillinger
-
Massageteknikker
-
Praktisk information