Gravidmassage

Gravidmassage hos Jordemodertryghed er en lindrende og skånsom, men effektiv, behandling til dig, der er gravid.
Du kan som gravid have brug for at give din krop og sind lidt ekstra omsorg. Din gravide krop skal pludseligt forsyne to liv med næring og energi, og det kan nogle gange godt være hårdt både fysisk og psykisk. Gravidmassage er en måde at give din krop og sind et positivt boost. Jordemodertrygheds gravidmassage er:
-
Lange blide men faste strøj og tryk på kroppen
-
En stund med 100% velvære for dig og dit barn
-
Et boost af din oxytocin (kærlighedshormoner), der hjælper med at sænke stressniveaet og har direkte virkning på både dig og dit barn
-
Afspænding af krop og muskulatur
-
Lindring af graviditetsgener som: uro i benene, lægkramper, ømhed i kroppen, ødemer (vand) i kroppen
-
Fødselsmodnende effekt til sidst i din graviditet
Gravidmassage kan gives hele graviditeten, og så mange gange som du har lyst til.
Hvordan foregår gravidmassage?
Gravidmassage udføres på en massagebriks, der er specialdesignet til gravide maver. Det giver dig mulighed for trygt at kunne ligge på maven under massagen.
En gravidmassage indledes altid med en kort samtale, så jeg ved om der er noget, jeg skal tage højde for, og hvordan massagen skal tilrettelægges, så den opfylder dine behov. Alt efter hvor langt du er i graviditeten, vil jeg også tilbyde at måle dit blodtryk, mærke på din mave og vurdere barnets størrelse (vægt), lejring og lytte til hjertelyd.
En gravidmassage betragtes som en udvidet jordemoderkonsultation.
Jeg tilbyder gravidmassage i København, Amager og omegn, enten i mine behandlerlokale i Dragør og på Islandsbrygge eller som hjemmebehandling i dit eget hjem. Her kan du f.eks. også få en jordemoderkonsultation, akupunktur mod graviditetsgener eller fødselsmodnende akupunktur.
Der er afsat 60 minutter til massagen alt inklusiv. og den koster 650 kr.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at booke hjemmebehandling, så kontakte mig endelig. Ellers er du meget velkommen til at booke en tid via knappen nedenfor.