Fødselsmodnende konsultation

En fødselsmodnende konsultation hos Jordemodertryghed er en samtale til dig, der nærmer dig eller har passeret din terminsdato eller står overfor snarlig medicinsk igangsættelse.
Her er der plads til at tale, om dine tanker, bekymringer og spørgsmål, omhandlende den sidste del af din graviditet og kommende fødsel. Jeg vil også give dig (og din partner) information og viden om tiden efter termin og gode råd om, hvad I selv kan gøre for, at modne din krop til fødsel. Min erfaring er, at det er med til at give dig/jer tryghed i den sidste del af graviditeten, så du kan nyde den sidste tid med baby i maven, og give kroppen ro til at gøre sig klar til fødslen.
Hvis du er tæt på at skulle sættes i gang, og gerne vil kunne tage et velinformeret valg om din kommende igangsættelse, eller hvis er du i tvivl om du ønsker igangsættelse, så kan jeg også give dig en grundig information, så du kan træffe det rigtige valg for dig.
Udover samtalen vil jeg også mærke på din mave, vurdere barnet position og vægt, samt lytte til barnets hjertelyd. Jeg vil måle dit blodtryk og tjekke din urin.
Jeg vil anbefale dig at kombinere denne konsultation med enten fødselsmodnende akupunktur, hindeløsning (efter 40+0) og/eller massage, for at give kroppen endnu større mulighed for at gøre sig klar/modne sig til fødslen.
En fødselsmondende konsultation varer ca. 60 minutter og koster 700 kr.