Akupunktur i graviditeten

Hos Jordemodertryghed tilbyder jeg akupunktur, der kan afhjælpe dine graviditetsgener. Behandlingen kan foregå i København, i Dragør eller hjemme hos dig selv.
Når du er gravid, kan der opstå ubalancer i din krop som følge af øget pres på kroppens ressourcer. Graviditetsgener og smerter kan opstå som en reaktion på denne ubalance. Ved at bruge akupunktur mod gener eller smerter kan din krop hjælpes tilbage i balance igen og lindre dine gener.
Akupunktur er behandling med små tynde og sterile nåle, der placeres flere steder på din krop.
Nålene er sjældent smertefuldt at få anlagt, men nogle vil opleve prikkende eller snurrende fornemmelse omkring indstiksstedet. Akupunktur er en sikker og ufarlig behandling med få bivirkninger.
Jeg tilbyder akupunktur for gravide mod:
-
Kvalme
-
Karpaltunnelsyndrom (smerter/føleforstyrrelse i hænder og fingre)
-
Uro/kramper i benene
-
Ødemer (vand i benene/hænderne)
-
Halsbrand
-
Lænde- og bækkensmerter
-
Iskiassmerter
-
Anspændthed, søvnproblemer eller ængstelse
Det kan være nødvendigt med flere behandlinger for at holde generne eller smerterne nede, og derved opnå en længerevarende effekt. Akupunkturbehandlingen indledes altid med en kort samtale, så vi sammen kan lægge en plan, og jeg kan tilrettelægge behandlingen ud fra din situation. Jeg vil også tilbyde at måle dit blodtryk, mærke på din mave og vurdere barnets størrelse (vægt), lejring og lytte til hjerterytmen (efter uge 20).
Akupunktur mod graviditetsgener betragtes som en udvidet jordemoderkonsultation. Første behandling varer ca. 60 minutter og koster 650 kr. De efterfølgende behandlinger varer ca. 45 minutter og koster 500 kr.
Har du spørgsmål vedrørende akupunktur hos Jordemodertryghed, er du altid velkommen til at kontakte mig. Du er også velkommen til med det samme at booke en tid via knappen herunder.